Udfordringen … opdatering

For snart ½ år siden satte min mand og jeg os for at få gennemspillet vores spil … ikke på 1 eller 2 år, men i løbet af de næste 5-10 år. Hvis vi spiller et nyt spil om ugen, hvilket var planen sådan cirka, så ville vi spillet 50 ca om året …. og ja, da samlingen ligger i nærheden af de 500, så ville vi såmænd kunne nå det inden vores sølvbryllup.

Det skrider faktisk fremad. Vi har spillet i omegnen af to spil om ugen uden egentligt at anstrenge os, men der har været en overvægt af de lidt lettere spil, så den rate kan næppe holdes oppe.

Udgivet i Spillerier | Skriv en kommentar

Djengis Con 3 netop slut ….

Jeg kom hjem fra DC3 igår – en dag tidligere end de andre… Igen kan jeg bare sige, at det har været en skøn weekend med masser af brætspil og godt selskab.

I år var jeg ikke så hurtig til at lave aftaler for, hvad jeg skulle have spillet, men fik lavet et par gode aftaler et par dage før vi skulle afsted. Jeg ville gerne spille i hvert fald et par spil med min mand – og det lykkedes. Jeg fik spillet Die Macher om valg i Tyskland. Det er meget meget svært at forstå, at valg i Tyskland kan udgøre grundlaget for et spil, der er værd at spille. Men det er et fantastisk spil med mange beslutninger. Fredag aften sluttede derfor med at undertegnede hev sejren som tysk kansler i land.

Lørdag fik jeg dyrket deduktionsspil – det blev til to gange Hanabi og et enkelt Deduce and Die. Jeg har ingen ide om, hvordan det lykkedes mig at vinde D&D. Jeg havde en masse oplysninger plottet ind, og regnet ud, hvilket kort, der manglede og dermed også, hvilken hånd ‘morderen’ gemte sig på. Undervejs var notatteknikken dog smuttet lidt, så med forkerte oplysninger fik jeg fundet frem til den rigtige løsning. Burde ikke kunne lade sig gøre – de øvrige spillere drillede med, at det var et løst gæt. Lige præcis det, er dog en af de få ting, som jeg absolut ikke kunne finde på i deduktionsspil, det ville jo ødelægge hele fornøjelsen.

Efter frokost fik jeg spillet Alba Longa og Hawaii. Alba Longa havde nok ikke rigtigt indhold til at være rigtigt fængende. Formålet med spillet var at bygge 10 monumenter og få 16 indbyggere, hvilket alle fik i samme runde. Worker placement i øvrigt i stor stil … men ikke rigtigt sjovt.

Hawaii, som jeg ellers kun har prøvet med to spillere, blev testet med 4 og det var glimrende. Færre aktioner til rådighed af de billige, fordi flere deltagere kæmper om dem. Jeg vandt med en pæn margin, men jeg havde også som den eneste satset på også at få installeret kahunaer i mine landsbyer. Alene de gav 30 points i slutningen af spillet, hvor jeg sluttede på 110. De to bagerste spillere havde ca 50 points mindre.

Weekendens højdepunkt var helt klart Die Macher, som jeg simpelthen må have spillet snart igen.

 

 

Udgivet i Spillerier | Skriv en kommentar

Mansions of Madnes – familieludo

Vi spiller lidt af hvert derhjemme, men det er ikke altid, at vi kan finde noget, som alle har lyst til.

Et af de spil, som vi rent faktisk alle sammen gider – eller har gidet – er Mansions of Madnes. Det er lidt blevet til familieludo, det som alle kan blive enige om at spille. Godt nok ludo med monstre og mange tokens, men lidt ligesom ludo: uskadeligt og ikke rigtigt sjovt, men ok, når man ikke kan finde andet at engagere familien omkring.

Vi spillede igen i går – og jeg tror nok bare, at jeg har fået nok nu. Det er ikke sjovt nok. Man går rundt i et stort hus i de fleste scenarier og skal finde ud af, hvad det egentlig er, der foregår. Om keeperen vinder eller om detektiverne vinder finder man ud af til sidst, men kriterierne for at vinde, kender detektiverne ikke før sent i spillet – eller når kriteriet opstår, så de pludseligt ved, at de har tabt. Det er lidt underligt at spille uden at vide, hvad man skal opnå for at vinde.

Jeg har nu primært spillet keeper – og det har været fint. Jeg har imidlertid brugt rigtigt rigtigt mange ture på ikke rigtigt at gøre andet end at skrabe nogle kort sammen….

… fortsættes senere.

 

 

Udgivet i Spillerier | Skriv en kommentar

Babyblå babytrøje til ufødt nevø …

Blåt med blåt kombineret med baby – kan det være hyggeligere?

Min lillebrors kæreste skal have en lille dreng – og jeg skal naturligvis strikke noget. Den kommende mor var forbi i går for at se på, hvad hun overhovedet kan lide ud i strikkeriet. Det lyseblå garn var naturligvis købt for længe siden, men nu kom der også et ønske eller to på banen. Så jeg er i gang med en lille Drops trøje i Lucca Fino. Jeg havde også noget lyseblåt Drops garn, men det var bomuld og ikke nær så blødt … så det blev ulden.

Har strikket ribben og er nået 5-6 cm på ikke ret lang tid – man kommer virkelig ud over stepperne, når man strikker småtøj.

Udgivet i Strikkerier | Skriv en kommentar

Den afrikanske jomfru …

Kort og godt … jeg er efterhånden dødtræt af rækken af romaner, hvor incest og voldtægt på kvinder er omdrejningspunktet … eller hvor det spiller en alt for stor rolle. Det er helt sikkert et levn fra Nessers første serie. Jeg blev så træt af al den kvindecentrering …  Endvidere orker jeg ikke rigtigt flere bøger, hvor afrika er temaet. Jeg ved ikke rigtigt, hvornår jeg fik nok af det – men det var nok hos Mankell. Ikke at der herved er afsløret en uendelig masse – udover Afrika og Kvindeting har betydning. I prologen bliver en kvinde myrdet … en afrikansk kvinde og så er stilen lagt.

Men derudover, når jeg skærer de ting væk, som jeg ikke rigtigt orker, så er det egentlig okay med bogen. Sproget er enkelt, ligefrem, ikke for meget pladder med lange sindsygt kedelige beskrivelser af ditten eller datten. Jeg oplevede, at jeg var nødt til at læse det meste af bogen for at følge med. Ikke noget med at skimme henover halve eller hele sider med landskabsbeskrivelser eller kulturhistorie – det glimrer gudskelov ved et ret stabilt fravær.

Jeg lånte bogen af en bekendt til en bekendt af forfatteren (Helle Vincentz) – smart udlånt en uges tid efter, at forfatterens anden bog var udkommet. Nu går jeg lidt rundt om mig selv…. vente på biblioteket eller købe? Jeg glæder mig til at læse bog to, der vist skulle hedde ‘Den filipinske pirat’.

Når det er sagt, så har vi en afrikansk jomfru, en filipinsk pirat … hvad bliver det næste? Næppe en svensk bager eller dansk kassedame … nok snarere en japansk surfer, kinesisk skygge eller russisk dukke.

Udgivet i Læserier | Skriv en kommentar

At løbe eller ikke løbe …

Jeg er ikke rigtig løber … slet slet ikke …. men vi var ude i dag – hele familien med løbesko, løbetøj og det var skønt.

Det var skønt lige at mærke varmen i kinderne efter spurten på vej hjem, at mærke hjertet banke og smilet på alles kinder over forårsglæden.

Jeg ville gerne løbe lidt mere – måske blive rigtig løber, men det er måske mere ideen om det end egentlig lysten … de mange kilometer virker ikke særligt tillokkende. Men en tur som i dag er motiverende – og selvom det måske mere er det fælles end selve turen, så får løberiet lige et ekstra hak på plussiden.

Udgivet i Trænerier | Skriv en kommentar

True Eco Shetland …. grå og hvid trøje!

For længe siden – som noget af det første jeg købte hos Garnudsalg var en rå grå økologisk uld. Det var egentlig til en trøje til min mand, men da der skulle være mellem 750-850g, men var under 700g, så var jeg i tvivl om der var nok. Derfor fik jeg senere købt en råhvid/sand i samme garn og så kunne jeg strikke striber til mig selv!!!! Det blev med raglan ærmer og ombukkede kanter – striber på hele maven, og et par stykker på ærmerne.

Jeg begyndte i januar, da jeg skulle på bustur med sønnike, og blev færdig med det meste i går. Opskriften – både form ogmønster har udviklet sig efterhånden, som arbejdet skred frem. Jeg mangler stadig at strikke en hals på, jeg ved bare ikke helt, hvordan jeg vil have den.

Garnet har været stift og hård at strikke i, men jeg har også strikket garnet på pind 3, hvilket er lidt småt for løbelængden, når garnet er som det er – men det dufter fantastisk af får og resultatet er smukt.

Jeg har nu hvidt og gråt garn nok til en trøje mere – og ville virkelig ønske, at jeg havde noget mørke gråt i samme type garn. Jeg ser en norskmønstret smuk kreation i tanken.

Udgivet i Strikkerier | Skriv en kommentar

Hylden Hen … Idé hentet direkte fra Slagtenhelligko.dk

Jeg har for noget tid siden set en fantastisk farvestrålende cardigan i et væld af skønne farver kombineret ved at stikke hånden i garnkurven. Trøjen er set på Slagtenhelligko.dk. Jeg har ikke en garnkurv til mit Blackhill, men en stor kommodeskuffe. Den kan næsten rumme de 40-50 forskellige farver jeg har fået samlet.

Mit eneste problem var, at jeg gerne vil strikke et Seyfarth inspireret sjal med 12-14 farver i skiftende farver i samme Blackhill. For 14 dage siden valgte jeg farver til sjalet og fik krydsnøgleapparatet frem. Det kom der 6 skønne nøgler ud af, klargjort til at strikke sjal i to skiftende farver. Det er ikke sikkert, at sjalet nogensinde bliver strikket, men da jeg har bestilt og samlet garn, så jeg kunne få et sjal efter eget hoved, så havde det første prioritet.

Nu var der så frit slag i kommodeskuffen til at strikke noget farverigt og skønt. Da jeg synes, at jeg manglede en trøje her og nu hev jeg også strikkemaskinen frem. Bagstykke og de to forstykker tog et par timer hver, mens jeg stadig i skrivende stund (i gang med at hæfte de 270 farvestrålende ender) mangler at strikke ærmerne. Skal de være grå, som bundfarven, eller skal de være magen til resten – eller er vi ude i noget med hver anden farvestribe evt. forskudt? Fordelen ved at lave dem ensfarvede er, at der ikke er 180 ender ekstra, der skal hæftes – og at der ikke skal skiftes garn på maskinen 45 gange pr. ærme …

 

Udgivet i Strikkerier | Skriv en kommentar

Spil 2: GiftTRAP

Denne uges planlagte ‘udfordringsspil’ var Campaign Manager, men søndagen bød på lidt spil med familien, og da reglen er, at alt, hvad der endnu ikke er på listen, tæller med, ja, så overhalede GiftTRAP lige valgspillet indenom.

GiftTRAP er et hyggeligt spil. På spillepladen bliver der lagt 9 forskellige gaver ud. Hver spiller skal nu gætte på, hvad de øvrige spillere gerne vil have og give en markør (skjult) med nummeret på gaven. Men man kan kun give hver af gaverne på brættet én gang. Så selvom man ved, at en gave vil vække lykke hos alle, ja, så skal man alligevel give i hvert fald nogle spillere noget andet. Dernæst skal alle spillere markere på brættet, hvilken gave de synes er ‘great’, ‘good’, ‘ok’ og ‘no way’.

Spillerne får derefter points efter, hvor gode de var til at give og få gaver. Jo, mere præcist spillerne har ramt plet i deres gavegivning, jo, flere points får de, som givere, og jo, bedre gaver en spiller har fået som modtager, jo, flere points får spilleren på denne konto.

Den spiller, der først når i mål, både som giver og modtager vinder spillet.

Det er virkelig et hyggeligt spil – og sjovt. Der kommer de underligste gaver på bordet: botox, vægtløsheds-oplevelser, en bruseradio, en havebænk, en baghavemakeover, fægtetimer, vandpistoler, roser hver uge i et år, en fryser fuld af is, en familietur i cirkus, hjemmebiograf og meget mere. Gaverne er inddelt i 4 kategorier, hvor der er kigget på prisklasser. De dyre lækre gaver er således samlet i en kategori og de billige sjove gaver i en anden.

Det sjove består dels i, at man skal sidde og vælge, hvad man vil give og få – det kan være svært, når udvalget er rigtigt godt eller rigtigt skidt. Dels består det i den overraskelse, der ofte er, når man ser, hvad andre spillere gerne vil have eller ikke have. Her er der selvfølgelig også ofte en vis lettelse, når man ser, at mandens ‘no way’ er havnet på talende papegøjer, botox eller lignende.

Der kan være et par taktiske beslutninger i forhold til, at man gør sig nem at gennemskue eller om man skal give sikre eller ikke sikre gaver, hvis andre spillere er ved at vinde – men spiller man spillet på denne måde, skulle man hellere lade være. Det er hyggeligt for selskabets skyld, og når vi når til, at nogen kan vinde, så oplever jeg også, at spillet har varet længe nok. 7-8 sæt af gaver er rigeligt. Det behøver ikke trække ud, oplevelsen bliver ikke bedre, hyggen ikke dybere eller smilet bredere.

Jeg synes, at spil skal bedømmes ud fra, hvad de forsøger at være, og dette er et selskabsspil – og som sådan synes jeg, at det lykkes rigtigt godt. Derfor får det 6,5/10

 

Udgivet i Spillerier | Skriv en kommentar

En lillle smule nyt garn til skabet …

Jeg fik lidt nyt garn i går – ikke meget, men lidt har også ret.

Jeg er ret glad for den Blackhill højlands uld, som Garnudsalg.dk sælger – og den kommer i et hav af farver. Jeg skulle have noget råhvidt garn og købte lidt ekstra med. Har fået tre forskellige farver blå, hvoraf den ene er helt lys blå (lys andeæg), en klar blå (blæk) og en smuk meleret blå (stillehav tror jeg). Derud over en blåmeleret armygrøn (sensommerløv) og det grønneste grønneste garnnøgle man kan forestille sig (grønært), min computer viste farven lidt mere støvet. Jeg havde bestilt 500g, men heldigvis er jeg lige ved at sige, fik jeg kun 100. Jeg tvivler på, at den nogensinde bliver brugt til andet end en enkelt frisk stribe. Et lille lilla nøgle blev det også til – smuk farve – den hed vist mørk syren og er meget smuk.

Det hvide garn jeg fik hedder landæg – det er ikke rigtigt hvidt men snarere ‘meget knækket’ og snarere sand. Havde forventet, at den var lidt lysere, og jeg har meget sjældent set æg i den farve … måske fordi vores høns lagde brune æg ;-) – men farven er fin og meget anvendelig, omend den ikke var helt som forventet. Det er naturligvis faren ved at købe garn på nettet, men jeg synes, at den lille pc jeg har viser mere galt i farverne, så efter jeg har bestilt fra den, så er jeg nu med denne bestilling blevet overrasket mere end en gang.

Til gengæld fik jeg straks lyst til at bestille mere lys andeæg og stillehav – sikke smukke farver. Men jeg har ikke brug for mere garn nu – problemet med garnudsalg er, at man ikke ved om de har garnet, når man skal bruge det.

Med i pakken var også lambswool til min svigermor, der overvejer at kaste sig ud i at strikke svøb. Jeg tog ud i går med krydsnøgleapparat og vi fik viklet 5 dobbelt nøgler op – hvor garnet var totrådet, så når der skal strikkes, skal der bare tages fra et nøgle. Jeg var lidt i tvivl om, hvor nemt det ville gå, men vi satte de to spoler, holdt begge garn i samme hånd og drejede løs, og ingen problemer. Nøglerne blev utroligt smukke – strukturen var helt anderledes end når der er krydsnøglet med en tråd – hvad man i øvrigt også kan falde i svime over.

 

Udgivet i Strikkerier | Skriv en kommentar